Åben Land Konference 2024

Åben Land Konference 2024

Sæt kryds i kalenderen, for datoen for næste års konference om det åbne land er sat. Det bliver den 25. og 26. april, men vi ved endnu ikke helt hvor...

Vi leder nemlig efter en kommune, et projekt eller et område, der har lyst til at være vært ved næste års konference. Er det jer? 

Skriv en mail til Anne Møller, am@byplanlab.dk, hvis du gerne vil høre mere om, hvad det indebærer. Vi træffer beslutningen i løbet af juni, så kontakt os, hvis du er det mindste nysgerrig.

Temaet for konferencen i 2024 kender vi heller ikke endnu. Grøn omstilling kommer vi ikke udenom, men agendaerne i det åbne land er mange og ændrer sig hurtigt. Lige nu afventer vi f.eks. store beslutninger på klimaområdetfor landbruget, grundvandssikring osv. Vi følger derfor nøje med, men venter lidt endnu med at sætte overskrifter, oplægsholdere osv. på plakaten. 

Hvis du har gode idéer og input hører vi meget gerne fra dig. Skriv til Anne Møller, am@byplanlab.dk

Konferencen om det åbne land er en 2 dages konference, der stiller skarpt på det åbne lands rivende udvikling og forandring. Konferencen er tilrettelagt som et miks af aktiviteter i plenum, Break-Out-Sessioner og udflugter, der stiller skarpt på planlægningen gennem praksiseksempler.

Vi glæder os til at se jer den 25. - 26. april 2024.

Konferencen arrangeres af Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Landinspektørforeningen, Danske Landskabsarkitekter og Dansk Byplanlaboratorium.


 

Kursusdato
-